Coaching - Få et liv mor!

Lone kæmper med at tage beslutninger, som, hun føler, går ud over hendes søn. Hun udskyder det igen og igen og overser, at hun dermed ikke lærer sit barn, at det er okay at sætte grænser og sige nej.

Familiens problem:
Lone og Hans har ikke været kærester, siden hun pludselig blev gravid, og han ikke ønskede barnet, og derfor stoppede forholdet. Efter lange overvejelser valgte Hans alligevel at tage faderrollen på sig, og parret flyttede sammen, kort før deres søn, Jasper, blev født. Da Jasper var 2 år, flyttede de hver til sit igen.

Lone er klar til at finde en ny kæreste, nu hvor Jasper er blevet 5 år gammel. Men hun gruer for at ændre på, at sønnens far kommer og går, som han vil, fordi Jasper nyder hans mange besøg. Samtidig ville samlivet omkring Jasper ikke fungere med en ny mand inde i billedet. Lone kan ikke se, hvordan det hele kan gå op i en højere enhed, uden at hun kommer alvorligt i klemme med konflikter med både Hans og Jasper.

Coaching begynder

Jesper Juul: Hvad skal vi tale om?

Lone: Jeg ved ikke, hvordan jeg skal få det til at fungere med en ny mand i forhold til min søns far. Jeg har ikke lyst til at skulle sidde med min nye kæreste og så have min ekskæreste til at komme dumpende ind hver dag, som han plejer. Men jeg har det også dårligt med at sige: ”Hallo, du kan altså ikke længere komme og se din søn, som du har lyst til.” Jeg føler, at jeg kommer til at fratage ham noget i hans hverdag, og det har jeg ikke lyst til.

Jesper Juul: Så hvad siger du? At du gerne vil kunne forestille dig en anden fremtid, men uden at det gør ondt på nogen?

Lone: Ja, så lidt ondt som muligt. Nu tænker jeg også i forhold til Jasper. Han er glad for sin far, og fratager jeg ham så noget? Men jeg tænker også, om det i virkeligheden er sundt for ham, at hans far og mor er så meget sammen, når vi ikke er kærester mere?

Jesper Juul: Det kommer an på mange ting. Men der er en uhensigtsmæssig cyklus, som kører mellem jer tre, som indtil nu bygger på en høj grad af hensynsfuldhed, men som i samme øjeblik, din situation ændrer sig, forandres til hensyns-betændelse, hvor alle de gode intentioner går i forrådnelse.

Umiddelbart må jeg sige, at jeg har meget svært ved at se, hvad du tager fra Hans, hvis du for eksempel får en kæreste i morgen. Det, du tager, er nøglen til at komme og gå, som han vil. Men du har jo ikke nogen planer om at afskære ham fra hans søn, og jeg kan ikke se, hvorfor der skulle ske noget med deres forhold.

Lone: Hans kommer jo næsten dagligt og bliver ofte, til Jasper skal sove og spiser også med. Det vil han jo ikke kunne gøre mere.

Jesper Juul: Nej, men det har jo ikke noget med hans forhold til hans søn at gøre. Det er noget med, at ”Hvis vi ikke kan få det bedste, så lad os nøjes med det næstbedste.” Det er en form for symbiose, som har varet noget tid, som I har vænnet jer til, og som er tilpas ufarlig til, at alle kan trives med det, bortset fra at du, hvis du ser 15 år frem i tiden, er i tvivl om, hvorvidt det virkelig er det, du vil. Så vi taler ikke om, hvorvidt Hans kan blive ved med at komme og gå, som han vil, men kun om, hvornår det holder op.

Lone: Ja, det er bare mig, der trækker pinen ud. Jeg har heller ikke lyst til konfrontationen.

Jesper Juul: Hvis jeg var dig, ville jeg – både af hensyn til dig, Jasper og Hans – ændre på situationen, før du får en kæreste. For det bliver mudret, hvis der kommer én ind udefra, som egentlig ikke har noget som helst med det at gøre. Det kan godt være, at Jasper i starten vil protestere over, at hans far ikke kommer og putter ham hver aften, men den konfrontation må du alligevel tage med ham på et tidspunkt.

Men jeg bliver lidt betænkelig, når jeg hører, at du ikke kan tage den beslutning for din egen skyld, men skal begrunde din beslutning med en ny partner. Du bliver ved med at tage hensyn til andre. Det behøver ikke blive et enormt stort drama, men du må træffe beslutningen og finde grænsen, og så må du stå model til, at dine to ’drenge’ synes, du er en kælling i nogen tid.

Når Jasper spørger: ”Hvorfor kommer far ikke og spiser med?” så bliver du nødt til at svare: ”Fordi jeg ikke vil have det.” Og det bliver du ikke populær af i første omgang.

Lone: Kan jeg sige det sådan til Jasper? Skal jeg ikke gøre den lidt mere pæn og sige ”Jeg vil gerne have, at det bare er os to,” eller…

Jesper Juul: Nej, for hvis du siger det, så lyder det som om, du i virkeligheden inkluderer hans behov, og det er overhovedet ikke hans behov, det handler om lige nu. Det, han gerne vil, og det, du gerne vil, er i konflikt, og det er der jo ingen grund til at dække over. Jasper er jo i den situation, at hans forældres skilsmisse har trukket ud i flere år, hvor de fleste får det overstået på 4 måneder. Og så kan det godt være, at han som 20-årig stiller sig op og brokker sig over din beslutning, og det må du så forholde dig til.

Men her og nu er det dig, der er moren, dig, der er den voksne kvinde, og dig, der må sørge for, at I begge får det, I skal have, og ikke nødvendigvis det, I ønsker jer. Det er muligt, du kan hjælpe ham ved at sige, at ”Det kan godt være, at vi har leget far, mor og børn i flere år, men det er vi jo ikke i virkeligheden. Vi er ikke mand og kone”. Når han så bliver ældre og spørger, om det er din skyld, at Hans ikke kunne være så meget hjemme hos jer, så må du jo sige ja.

Lone: Det er det, jeg har det lidt dårligt med.

Jesper Juul: Ja, men jeg forsøger at give dig nogle argumenter for, hvorfor der ikke er objektive grunde til at have det dårligt. Hvis det viser sig, at tingene går op i en højere enhed de kommende år, og du finder en mand, I kan leve sammen med, så får Jasper jo også nogle erfaringer med sig, som han ikke har en chance for at få nu. Nemlig hvordan en mand lever sammen med en kvinde og får et rigtigt parforhold til at fungere.

I øjeblikket lever han i et kompromis-paradis, og det tror jeg ikke, han tager frygtelig skade af, men det bliver noget med, at vi har en far, som i høj grad lever igennem forholdet til sin søn og en mor, der kun bruger sin mor-identitet til at tage hensyn til sit barn. Jasper står altså med to voksnes skæbne på sine skuldre, og det er for meget.

Jeg har mødt masser af stærke, kloge og smukke kvinder, som har bestemt sig for, at deres børn ikke skulle opleve forskellige mænd ind og ud af hjemmet, og derfor har taget afstand til mænd i det hele taget. Jeg har ikke mødt ét af deres børn, som var taknemmelig. Ikke ét barn, som ikke på et eller andet tidspunkt har kigget deres mor i øjenene og sagt ”Get a life!”

Lone: Det er fuldstændig sådan, jeg selv har gjort. Og når jeg tænker over det, har jeg ikke lyst til at stå om 10 år og ikke have noget liv.

Jesper Juul: Når du er enlig mor med et barn, så er det dit job at vise ham, at ordet ”nej” hører kærligheden til. Det er så helvedes svært at sige, det er meget nemmere at gå på kompromis. Men det bliver et problem for ham ude i verden, hvis du ikke lærer ham at sige nej. Hvad enten det er, at han ikke kan sige nej til de forkerte venner, stoffer, sprut eller andet. Det, han lærer af sin far, er jo, at han IKKE sætter grænserne.

Lone: Det er min byrde at være den, der sætter grænserne.

Jesper Juul: Ja, men det er din mangel på vilje til at tage dig selv alvorligt, der gør, at Jasper faktisk ikke lærer det med grænserne. Det er ikke rimeligt, og du bliver ikke ved med at tage det så pænt, mens renterne løber på. Din situation som menneske bliver for uværdig, hvis du skal stå om et år og begrunde dit nej til Hans med, at du har fundet en anden mand, i stedet for at begrunde det med dig selv. I sidste ende mister du din selvrespekt.

Lone: Men så er jeg stadig bussemanden.

Jesper Juul: Ja, men hvis du venter, til du har fået en ny kæreste, er det pludselig ham, der er bussemanden. Så hvis du vil tage reelle hensyn til Jasper og dig selv, må du gøre det her, før kæresten dukker op, eller i hvert fald før de andre to møder ham. Vi har en af de paradoksale situationer, hvor hensynet til barnet tvinger forældrene til at blive voksne. Det kan føles som en enorm byrde at skulle træffe den beslutning, men i virkeligheden er det en stor gave til dig. Det er lige præcis hensynet til Jasper, der gør det nødvendigt. Det er den voksne beslutning. Så du skal ikke bare gøre det, men du skal også gøre det nu.

Efter coaching:

To måneder efter samtalen med Jesper har Lones liv ændret sig markant.

Lone: ”Det er sjovt at se tilbage på samtalen, fordi jeg ikke har det sådan mere. Min bekymring for at sige stop til, at Hans kunne komme og gå, som han havde lyst til, havde jeg gjort meget større, end der var brug for. Jeg havde trukket pinen ud og håbede på et mirakel. I virkeligheden handlede det om at stille krav til mig selv og til det, jeg ønskede i mit liv.

Der gik højst halvanden uge, efter jeg talte med Jesper Juul, til jeg sagde til Hans, at jeg havde brug for at komme videre med mit liv. Og hvis han ville se Jasper i hverdagen, så måtte han selv hente ham i børnehaven og tage ham med hjem til sig selv. Han blev meget vred og ked af det og følte, at jeg skulle bestemme det hele, og at jeg fratog ham nogle ting. Men der gik kun 2-3 dage, så var han faldet ned, og så kunne han godt se pointen i det hele.

Jeg har fået en større styrke og frihed til at sige: ”Det her er mine behov, og det her gør jeg for mig.” Jasper har taget det pænt, og det lader til også at have givet ham mere ro, at der nu er et skel mellem hans fars liv og mit liv nu. Hverdagen er blevet mere struktureret. Jeg har ikke fundet nogen ny mand endnu, men jeg kan mærke, jeg er parat, og jeg har talt meget med Hans om det.

Det har været afgørende for os, at der ikke allerede var én inde i billedet, og vi har fået en større glæde og respekt for hinanden. Samtalen har vist mig, at jeg har mere potentiale i mig, end jeg har gået og troet. Jeg tør drømme større drømme, og jeg tør tage nogle store beslutninger uden at frygte konsekvenserne.”

Refleksionspørgsmål:

Hvordan tager du dig selv alvorligt og bevarer din værdighed?
Er der områder hvor du behøver sige stop af hensyn til dig selv og relationen?