FAMILIENS SAMSPIL
Der findes utallige måder at leve sammen på som voksne og som forældre og ingen eksperter kan give dig opskriften på den ”rigtige” måde eller på, hvordan man får succes som par. Dertil er der alt for mange faktorer i spil. Det er nok med samlivet som med livet – det kan ikke forebygges kun leves.
Der findes altså ingen opskrift på lykken, men vi ved en del om, hvad det betaler sig at være opmærksom på og bevidst om. Nogle af disse finder du i andre af vore kurser (“Her er Jeg! Hvem Er DU?”, “Fra Par til Familie” se mere her) og nogle af de mere generelle kommer her.
De Voksnes Rolle i Familiens Orkester
Det er kvaliteten af de voksnes samspil, der sætter tonen og bestemmer atmosfæren i hele familien. Det kan måske umiddelbart lyde lidt forkert, når man nu ved, hvor meget et barns sygdom kan præge stemningen eller vor meget et barn, der ikke kan sove om natten påvirker de voksnes humør eller hvordan bekymringen kan tage helt over når den trettenårige ikke kommer hjem som aftalt. Men alt dette er bare følelser, som vækkes i os af forskellige begivenheder og det er helt fint. Dem skal der være plads til. Den gennemgående atmosfære i familien afgøres mere af den måde de voksne forholder sig til alle disse forbigående følelser på – sammen. Hvis jeg bliver helt overvældet af angst eller bekymring, kan jeg så snakke med min partner om det uden at blive afvist, ignoreret, latterliggjort eller uden at min partner går helt i stykker? Er mine følelser og reaktioner velkomne i min familie? Det er det, det handler om.
Udvikle Konflikt Kompetence Sammen
Alle familier oplever konflikter hele tiden og de kan ikke alle sammen løses her og nu uanset hvor højt vi elsker hinanden eller dygtige vi er til at snakke om dem. Nogle konflikter har så dybe rødder i vores individuelle eksistens, at de blusser op med mellemrum og måske først finder en løsning ti eller tyve år senere. Atmosfæren i familien er i høj grad afhængig af, hvordan vi forholder os netop til konflikter.
Nogle af os bliver så angste for at miste den anden, at vi går helt i panik. Nogle af os må have lang tid til at spekulere, før vi er parate til at tage konflikten op i dialog og vi lever ofte sammen med partner, som må have alting diskuteret og løst før solnedgang. Andre kan kun se konflikter som magtkampe og insisterer på at få ret hver eneste gang og atter andre er fra begyndelsen mest indstillet på kompromisser og fleksibilitet. Det, der er afgørende for familiens trivsel er, at de voksne anerkender konflikternes nødvendighed og er villige til at lære en måde at tackle dem på, som begge parter kan leve med. Det er den ”rigtige” måde at håndtere konflikter på i den familie og det gør den til et trygt sted for børnene at vokse op.
Kærlighedens og Viljens Værk
Det er ikke nok, at de voksne elsker hinanden, de må også ville fællesskabet. Vi gennemlever alle øjeblikke, timer eller dage, hvor vi egentlig ville ønske, at vi ikke levede sammen. Det gør for ondt, vi er for ensomme, der er for mange slagsmål, livet er for kompliceret. Det er helt normalt og det tager børnene ingen skade af – igen: afhængig af hvordan vi forholder os til det. Hvis vi forholder os så åbent og ærligt som muligt, kan vi ikke gøre mere – men det er også nok!
Børn er på trods af deres visdom nogle sentimentale små størrelser. De hader, når der er disharmoni mellem far og mor, men det overlever de sagtens, hvis de bare kan mærke, at de voksne VIL hinanden. Der er ingen grund til, at de voksne skal holde deres indbyrdes konflikter hemmelige for børnene. Det er i øvrigt helt umuligt! Børnene sanser meget ofte konflikterne, før de voksne selv er bevidste om dem. Men der er grund til at håndtere konflikterne så anstændigt som muligt og det vil først og fremmest sige ikke at give hinanden skylden, men at påtage sig sit eget ansvar. Der skal altid to til en konflikt eller en magtkamp.
Vi kommer ofte fra helt forskellige familier og har derfor meget forskellige erfaringer og drømme med i bagagen. Ingen af os kan på forhånd kunsten at leve sammen med netop det andet menneske, vi har besluttet os for at lave en familie sammen med. Jeg kalder det en kunst, fordi det kræver noget af det samme som god kunst : intuition, ærlighed, forpligtelse, lyst, selvkritik, øvelse, øvelse og øvelse. Og ikke mindst : øjeblikke hvor følelsen af at lykkes fylder både krop og sjæl helt ud i hjørnerne!
Den vigtigste opdragelse er en konsekvens af de voksnes liv sammen
Det er ok at tænke, at livet sammen ville være enklere, hvis den anden var mere ligesom dig. Det er også ok at forestille sig, at den anden kunne sendes til reparation og kommer enkel og ukompliceret tilbage til familien. Det er til gengæld meget vigtigt at vide, at begge dele er helt umuligt. Det samme gælder børnene, som nok er født med deres eget individuelle temperament, men hvis adfærd i meget høj grad bestemmes af, hvordan de voksne finder ud af det sammen.
Det, vi til daglig kalder børneopdragelse, er ikke det familielivet handler om. Det handler først og fremmest om kvaliteten af de voksnes individuelle og fælles liv. Det er det, der i sidste ende bestemmer kvaliteten af børnenes opvækst i langt højere grad end det, vi bevidst gør for at opdrage dem. Den vigtigste opdragelse er en konsekvens af de voksnes liv sammen og ikke meningen med deres liv.