Lovsang for kedsomheden - og værdien den giver os

”-Hvad skal I påsken?” er nu på toplisten af spørgsmål. Når jeg svarede: ”-Ingenting planlagt” med et stort smil og en følelse af frihed var det lidt provokerende for nogle. Det har ikke altid været sådan at vi ikke havde hele ferien planlagt. Jeg ved ikke hvornår det begyndte men pludseligt var det utænkeligt at ikke have rejse og en stribe aktiviteter i kalenderen. Hvis ikke følte jeg vi ikke gjorde det godt nok og at det nærmest var omsorgsvig overfor børnene. Sådan blev det ved til længslen efter fridage uden at føle mig tyranniseret af kalenderen og krav til aktiviteter ikke gik at negligere mere. Et spørgsmål meldte sig - havde min barndoms ferier uden ”underholdning” men med forudsigelig rytme måske en kvalitet jeg, og tiden vi lever, overset?

Tiden vi lever i har gjort os til forbrugere på godt og ondt. For mange er forbruget blevet et misbrug, som betyder at de oplever et ubehag eller kedsomhed så snart de ikke forbruger ydre stimuli i form af at “scrolle” på telefonen, film, serier, spil, musik, undervisning, pædagogik o.l. For nogle begynder det allerede fra spædbarns-alderen med at deres forældre sætter dem foran underholdning på mobilen eller tablet og fortsætter i daginstitutionerne med at være forbrugere af pædagogiske stimuli* og serviceydelser.

Kender du ubehaget eller den rastløshed, der opstår når kalenderen er tom og der ikke hele tiden er noget eller nogen, vi skal forholde os til? Det samme oplever børnene, og når der så kommer en kort ferie, begynder de (og vi) at få abstinenser. Naturligt henvender sig børnene klagende til dem der skal hjælpe dem med at forstå ubehaget de oplever. De gør det på den måde de kan – plager eller kræver underholdning og beskæftigelse.

Vad gør du selv når du oplever disse abstinenser? Hvordan imødekommer du dit barns?

Mange vælger den kortsigtede løsningen - at dæmpe det med mere stimuli. Det er ikke mærkeligt fordi det udløser hormonet Endorphin, som virker beroligende og dermed giver en slags overfladisk mening med livet. Men der er en spændende observation som viser at der er en grund til at vi er nysgerrige på noget som vi fra barndommen intuitivt ved.

Har du måske, som de fleste forældre har oplevet, at et barn der keder sig konsekvent afviser alle den voksnes forslag til beskæftigelse og hvis begge parter holder ud, går der sjældent mere end et kvarter, før barnet er fordybet i et eller andet? Det lader til at vi tidligt i livet ved, at denne rastløshed eller kedsomhed ikke nødvendigvis skal dæmpes med mere forbrug og det er derfor vi afviser.

Overgangen fra ydre stimuli til den skabende indre kreativitet

Når de fleste børn ”keder sig” betyder det, at de mærker en ganske bestemt form for rastløshed i kroppen, som markerer overgangen fra at være forbrugere af stimulerende tilbud udefra til at bero på den skabende kreativitet, vi alle har indeni.

Et forslag er at du vælger at nysgerrigt forstå dig selv og dit barn og tager det som en mulighed at udvikle jeres emotionelle intelligens når dit barn kommer til dig og ”keeeder” sig**. Mød dit barn med empati, giv hende et knus og sig;
”Den oplevelse kender jeg også. Det ubehag vi kortvarig oplever er bare en overgang til vores egne og nye idéer. Det bliver spændende at se, hvad du beslutter dig for at gøre”.
Det bliver du måske ikke umiddelbart populær af, men du giver dit barn en værdifuld mulighed for at handle ud fra indre stimuli i stedet for bare at forbruge alle de ydre.

Kedsomheden er en vigtig passage til at skabe bedre balance indeni det enkelte menneske uanset alder. Har man tålmodighed til at nå igennem rastløsheden, kommer man i kontakt med kreativiteten, som betyder meget mere end blot det at tegne, male og modellere. Kreativiteten er der, hvor vi mærker os selv, lærer os selv at kende, udtrykker os selv. Kreative perioder indeholder også mange refleksive, næsten meditative pauser hvor det, der for en time siden føltes som en ubekvem tomhed, pludselig tilbyder ro og genopladning. Dermed bliver kreativiteten vigtig for børns selvfølelse og gør dem mindre afhængige af at skulle være som de andre for at blive accepteret. De bliver mere selvberoende og det fører faktisk til større social kompetence.

Det er næsten endnu bedre, hvis I kan kede jer sammen for da vil I opdage, at I har ting at snakke om og fortælle hinanden, som man først kommer i kontakt med, når der er slukket for underholdningen. Spørgsmål til dig selv og dit barn kan være - Hvor kan du mærke rastløsheden i kroppen? Hvad siger kroppen du har brug for? Når man er kommet ud på den anden side af rastløsheden bliver nærværet muligt – også mellem de voksne. En oplevelse man kan reflektere over og samtale omkring ved aftensmaden eller sengetid.

Vi kan ikke blive fri for vores forbrugeridentitet, men vi kan vælge at lære at kontrollere den og være med til at vores børn også lærer det. Ikke ved at prædike imod forbruget fordi børn og unge gør som altid det, de voksne gør og børns kompetence rækker ikke til at sortere i misbruget. Derfor må vi se på vores egen adfærd, sortere i vores eget forbrug og blive mere bevidst omkring hvordan vi selv håndterer abstinensen fra ydre stimuli, hvordan det er når vi finder ro og møder os selv i vores egen kreativitet? Vi kan gøre det ved at vi vælger at skabe plads til at være sammen i en anden dimension, hvor vi kan holde pause fra hverdagens krav. En mulighed er slukke for skærme en eller flere aftner, en anden mulighed er at planlægge en dag, en weekend eller en ferie med en kalender fri fra aftaler og se hvad det bringer. Du har sikkert også andre muligheder du kan vælge.
Det valg betyder at vi vil opleve overgangen, ubehaget, af at vi keder os, men belønningen venter lige om hjørnet.
Fortæl gerne om din erfaring og oplevelse ved at sende en mail eller på Instagram eller Facebook.

*Mange af de stimuli børnene får i daginstitutionerne er både relevante og nyttige og frem for alt rigelige. Så rigelige faktisk, at mange børn er overstimulerede omkring kl. 14.00 (nogle længe før).

**Der findes børn, som i en periode af deres liv ofte siger, at de keder sig og egentlig mener, at de er triste eller kede af det. Der er der behov for noget andet.

Dette indlæg er ikke et forsøg på at problematisere de forældre, som helt naturligt hygger sig sammen med deres børn og benytter lejligheden til at gå på ski, gense de gode museer eller hvad de nu ellers ikke får gjort nok af til hverdag.