Teenagere er ikke umulige – det er relationen der er ulykkelig!
Artikel inspireret af forældre-coaching af Jesper Juul
Advarsel: Dette vil for altid ændre din opfattelse af hvad en ”rigtig” mor/far er. Inden du læser må du overveje om dit selvbillede kan tåle det.
Oplever du manglende respekt? At din teenager har en fortræffelig radar til hvor dine ømme punkter er? Har dit barn en evne at plage eller skrige til du udmattet giver efter for krav eller ønsker på grund af at du føler skyld eller dårlig samvittighed? Bruger du/I trusler og eller løfter for at styre adfærd?
Er du træt af at sætte dig selv over styr og ønsker at blive et bedre forbillede for dine børn? Så er du klar til at tage imod den måske uventede og uønskede gave dit barn prøver at give dig. Den vil forandre dit og dit barns liv – til det bedre.
Når du ændrer adfærd, ændres hele forholdet
Generelt kan siges at i relationer mellem børn og forældre og mellem mennesker i andre typer kærlighedsrelationer så kan en bestemt adfærd kun opretholdes så længe den anden part ”samarbejder” ved at opretholde sin adfærd. I samme øjeblik den ene part ændrer adfærd, ændres hele forholdet. Ikke altid lige præcis sådan, som man havde forestillet sig men stort set altid til det bedre.
Hvis en relation er præget af dårlig samvittighed og skyldfølelse på forælderens side og vrede på den unges, kulminerer den måske også i at den unge faktisk lykkes med at afpresse sine forældre i tid og utide. Det ville ikke være muligt, hvis ikke forælderen selv havde tænkt og handlet som om denne var skyldig. Forklaringer forældre har til sig selv ændrer sig ofte i tidens løb; det er synd for ham/hende fordi vi lige blevet skilt, fordi at han/hun har det så vanskeligt med at vi flyttet, fordi der er meget i skolen mv.
Trusler er ligesom løfter er almindeligt forkommende i familier og relationer men det er en del af en strategi og strategi har man kun brug for i et kærlighedsforhold, når man fører krig eller blot vil manipulere den anden part.
Skab ændringer gennem selvrefleksion - vær bevidst om hvad du vil og ikke vil!
Det er derfor klogt at ikke ændre adfærd udfra strategiske overvejelser –dvs. ”Hvordan får jeg bedst den anden part til at ændre sig, så jeg/vi kan få det bedre?”. Helt uanset om det gælder forældre i forhold til små, store eller voksne børn eller voksne børn i forhold til deres forældre. Ændringer i din adfærd må ske på baggrund af dine refleksioner over hvad du vil, hvad du ikke vil, hvad du vil have og ikke have. Altså:
Hvad er bedst for dig?
Ikke mest behageligt eller let, men hvad er sandheden om dig i denne relation?
Hvad må du gøre/sige for at holde op med at være selvdestruktiv?
Når du har fundet svaret på disse spørgsmål vil du mærke en stor lettelse, en klarhed i hoved og krop som ikke efterlader nogen tvivl om, at netop sådan er du i relation til dit barn lige nu og her. Fra det tidspunkt hvor du finder de ord og sætninger du har at sige til barnet/teenageren eller din partner om dig selv er du forandret som menneske og andre mennesker vil bevidst eller ubevidst registrere denne ændring og begynde at forholde sig anderledes til dig.
Vores børn udfordrer os præcis der, hvor vi ønsker det mindst og trænger det mest
Det kan tage dage, uger eller måneder at finde dette svar og du skal ikke forstyrre processen med forsøg på at regne ud, hvordan den andens reaktion bliver. Hvis din måde at ændre adfærd på bliver farvet af dine forventninger til dit barns reaktioner kommer du til at gå på kompromis med dig selv, din adfærd bliver strategisk og du mister (endnu mere) troværdighed og bliver et dårligt forbillede for dine børn. Lyder det vanskeligt? Det er det også men det er umagen værd og så er det i tilgift en af de mange uventede og uønskede gaver, vores børn giver os. Gaver som hverken bliver modtaget eller åbnet af forældre, som bare synes at det er børnene der er ”forkerte” eller fortsætter med at sætte sig selv over styr. Det er mange forældres valg specielt i forhold til yngre børn, men de halvvoksne og voksne børn er det ikke sådan at komme uden om. De udfordrer os præcis der, hvor vi ønsker det mindst og trænger det mest. Her handler det om at finde den indre vished, at ”på denne måde vil eller vil jeg ikke leve sammen med dig”. Det vil dit barn måske opleve som en trussel, men det skal du ikke spekulere på.
Forandring vil give reaktioner - det er ok!
Du kan også være ret sikker på at dit barn bliver rasende på dig, når han/hun ser og hører sin ”nye” mor/far men det er bare fordi du har vænnet ham/hende til den kærlige, omsorgsfulde, grænseløse og korrupte udgave af dig selv. Det er det han/hun har lært at forstå som din kærlighed og derfor bliver han/hun selvfølgelig både vred og bange, når det slutter. Du må bare møde disse reaktioner og invitere barnet til at forholde sig til det du siger og du skal ikke lade dig lokke til at skændes om situationen i skolen, fritiden eller på boligmarkedet på det tidspunkt. Det er dit barns ”business”. Det er ikke let men det er der mere liv og kraft i det end manipulerende og selvdestruktive forhold. Om få år vil I begge undre jer over at det nogensinde kom så vidt.